Tilmeldimg til 2024

Tilmelding til Ringen Rundt 2024 åbner 1. april !

 Og du kan tilmelde dit historiske køretøj HER !

fredag den 23. januar 2015

En aften med vennerne

Der var flere end 100 gæster til Steen og Vagns hyggeaften på hotel Scandic i forgårs. Roskilde Rings Venner tiltrak en broget flok, der både talte borgmesteren (med hendes kæreste), Thorkild Thyrring og en håndfuld gamle kørere fra Sverige - og interessen for Ringen synes at vokse dag for dag.

Temaet var Formel-vognene, og C. C. åbnede ballet med en bred gennemgang af "how it came to be". Aftenen vil dog nok især blive husket for duetten mellem Ole Vejlund og Carsten Frimodt, der leverede et foredrag udover det sædvanlige. Arrangørerne havde lidt for (u)ambitiøst sat tre kvarter af til de to racersportsnørder og det, Ole selv kaldte "...en form for ekstemporal stand-up". Og de leverede til fulde - i syv kvarter.

Jeg havde hevet min lillebror med som fotograf, og min gamle studiekammerat Jæwer var efterhånden ved at være så nysgerrig på, hvad det der med Ringen går ud på, at han også havde lagt vejen forbi. Sidstnævnte interesser sig ikke det fjerneste for motorsport, og brormands interesse er også noget begrænset, men begge hulkede af grin, da Ole beskrev et billede af en forulykket - men fuldstændig uskadt - Jørgen Ellekær på Roskilde Ring. På billedet ligger Ellekærs formel-vogn i vejsiden, og han selv står i "rabatten" og kigger til højre efter de andre vogne i feltet. Ole konstaterede tørt, at sikkerheden var noget helt andet dengang og fulgte op med "Hvad laver Ellekær dér? Han kigger endda den forkerte vej - jeg mener, han er jo ikke clairvoyant, manden var møbelhandler!"  



torsdag den 22. januar 2015

Roskilde Ring lever!

"Roskilde Ring lever" stod der på forsiden af Dagbladet Roskilde her til eftermiddag. Og selvom jeg ikke er sikker på, at Jørgen Hedetoft føler sig korrekt citeret i artiklen - Jørgen har leveret smalfilm han selv har optaget på Ringen til vores projekt - er jeg sikker på, at han også hyggede sig på Scandic. Det tror jeg alle gjorde. Klik på billederne - eller læs onlineudgaven her





søndag den 18. januar 2015

To hurtige til Kevin - intet til CHGP

Det kan vel dårligt overraske nogen, at Kever tog priserne som "Årets Bilsports-kører" og "Årets Banesports-kører" til Dansk Motorsport Award forleden. Jeg ved ikke hvor meget det betyder for ham (der ER vel strengt taget tale om at slå det indlysende fast), men han optrådte som sædvanligt høfligt og ydmygt ved prisoverrækkelserne.


Desværre blev Copenhagen Historic Grand Prix forbigået, og prisen for årets motorsportsevent gik deres kollegaer i smilets by. Jeg var desværre hverken i Århus eller Købehavn til de respektive arrangementer, og det her indlæg har i bund og grund intet med projektet på Ringen at gøre.
Udover at man på plakaten for CHGP kan finde ASK's logo, der ligner sig selv efter fem årtier.

tirsdag den 13. januar 2015

Støt Copenhagen Historic Grand Prix

- om ikke andet så fordi de laver nogle fede plakater, der leder tankerne hen på de kendte fra Ringen! Det er i elvte time gået op for mig, at man kan stemme på Copenhagen Historic Grand Prix, som "Årets Motorsport Event"! Hvis ikke du HAR gjort det, bør du gøre det nu - showet er i morgen.

Stemmesedlen finder du HER!






lørdag den 10. januar 2015

***Ny svarfrist for nytårstaffel***


Uvist af hvilke årsager har Vagn i dag valgt et billede af Louis de Funés til at gøre opmærksom på, at arrangementet på Scandic har fået ny svarfrist. Jeg kan nu godt li' det. "Undskyld vi flygter" og "Det rabler for rabbineren" var to af mine yndlingsfilm da jeg var dreng, og i dag ligger de vel stadig på en top 10 over de bedste (og eneste) franske film jeg har set  - men hvad de har med Ringen at gøre, skal jeg lige huske at spørge Vagn om, næste gang vi snakker sammen. Den nye svarfrist er: 

ONSDAG DEN 14. JANUAR

Der er over 50 tilmeldt, og det lyder allerede som om det bliver en succes. Du kan tilmelde dig via Facebook-gruppen "Roskilde Ring", eller ved at indbetale direkte til Scandic på reg.: 9541/konto.: 8999694, eller ved at ringe til Steen på telefon: 56142082

Louis de Funés elsker også Roskilde Ring