Foråret banker på, og det betyder, at vi rykker tættere på årets højdepunkt på Ringen i Roskilde. Grundlovsdag, fredag d. 5. juni, vækker vi igen historien til live, når vi mødes til Ringen Rundt 2026.
Vi ønsker at genskabe den unikke stemning, hvor 'vi mødes på
Ringen'. Det handler ikke kun om krom og lak, men om de historier og minder,
som bilerne bærer med sig, og vi beder derfor om, at dit tilmeldte køretøj har
en alder eller et udtryk, som leder tankerne hen på 50’erne og 60’erne.
Uanset om du kommer i en gammel formelvogn, en trofast standardvogn, en rå rallybil eller på en klassisk motorcykel, så er der plads til dig.