I weekendens udgave af lokalavisen var Otto og jeg selv afbildet foran den anden sten, vi satte på Ringen. Jeg står med det klistermærke, man får for at køre en omgang dernede til fødselsdagen på fredag, og som min ven Mike har lavet til os. Så langt, så godt.
Et par tøser jeg har snakket med, reagerede på, at der i artiklen står, at man kan blive vist rundt fra sten til sten af en guide, der fortæller historier om banen. Sådan forholder det sig ikke helt. Jeg tror hverken Otto eller jeg selv får tid til at gå tur med folk dernede, og Per - vores ceremonimester som har langt de fleste røverhistorier om Roskilde Ring - bliver forhåbentlig stående omkring lydanlægget. Tøserne, som reagerede på artiklen, skal nemlig demonstrere QR-koderne og vise folk vej til stenene - men det er meget begrænset, hvad de kan fortælle af historier OM banen.
Slutteligt er der et helt afsnit i artiklen, der hedder "Med til indvielsen". Her beretter avisen, at Kevin Magnussen, Erik Høyer, Ole Vejlund, Thorkild Thyrring, Ronnie Bremer, Arne Riis og Jason Watt dukker op. Det er ikke noget, hverken Otto eller jeg kan bekræfte - men det kan da være de ved noget på redaktionen, som vi ikke gør (jeg gætter på at forvirringen er opstået, da vi sendte en pressemeddelelse ud i sidste uge).
Nogle af dem kommer med sikkerhed, men jeg er ikke sikker på, at en travl ung mand som Kevin for eksempel har tid til den slags.
http://roskilde.lokalavisen.dk/10-sten-i-ringen-/20150530/artikler/705299921/1883
søndag den 31. maj 2015
torsdag den 28. maj 2015
Hvem, hvad, hvor?
Der har - måske forståeligt nok - været nogle misforståelser om, hvem der er involveret i hvad de kommende to weekender. Trofaste læsere af bloggen her vil naturligvis ikke være i tvivl, men med den omsiggribende trafik på samme, føler jeg mig nødsaget til at præcisere en smule.
Roskilde Rings Jubilæumsløb finder sted på en udvalgt vejstrækning nede omkring havnen i Roskilde weekenden den 30. og 31. maj. Jeg gætter på, at datoen er valgt, fordi den rigtige jubilæumsdag falder sammen med en noget ældre tilbagevendende event her i byen: Dyrskuet. Det er arrangeret af Copenhagen Historic Grand Prix med den tidligere formel-kører (på Roskilde Ring) Jac Nellemann i spidsen. Hverken Otto eller jeg selv har haft noget med Jubilæumsløbet at gøre, andet end at jeg har skrevet et par blogindlæg om arrangementet - hvor jeg har tiljublet ideen og plakaten og peget på, at jeg selv foreslog noget lignende (her) for et års tid siden. Jeg vil være at finde med mit kamera på havnen på lørdag, men Otto er desværre ude af byen. Måske ses vi dernede?
Ringens 60-års fødselsdag er og bliver Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015. Arrangementet på dagen er kulminationen af Ottos og mit arbejde gennem de sidste... ja, efterhånden mange år. Hvad der kommer til at foregå på Roskilde Ring den dag (det endelig program tilgår), er noget Otto og jeg har arrangeret gennem et samspil mellem de rette instanser i kommunen, vores generøse donorer, motorsportsentusiaster og diverse andre interessenter og sponsorer. Det er dagen hvor vi afslører de ti sten, vi har fået stillet op, og det er dagen hvor min fortælling om Roskilde Ring bliver tilgængelig for alle med en smartphone. Vi åbner så at sige det virtuelle museum for offentligheden.
Begge dele er selvfølgelig et besøg værd, hvis du er til gamle biler, racernostalgi, Roskilde Ring eller historisk motorsport.
Roskilde Rings Jubilæumsløb finder sted på en udvalgt vejstrækning nede omkring havnen i Roskilde weekenden den 30. og 31. maj. Jeg gætter på, at datoen er valgt, fordi den rigtige jubilæumsdag falder sammen med en noget ældre tilbagevendende event her i byen: Dyrskuet. Det er arrangeret af Copenhagen Historic Grand Prix med den tidligere formel-kører (på Roskilde Ring) Jac Nellemann i spidsen. Hverken Otto eller jeg selv har haft noget med Jubilæumsløbet at gøre, andet end at jeg har skrevet et par blogindlæg om arrangementet - hvor jeg har tiljublet ideen og plakaten og peget på, at jeg selv foreslog noget lignende (her) for et års tid siden. Jeg vil være at finde med mit kamera på havnen på lørdag, men Otto er desværre ude af byen. Måske ses vi dernede?
Ringens 60-års fødselsdag er og bliver Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015. Arrangementet på dagen er kulminationen af Ottos og mit arbejde gennem de sidste... ja, efterhånden mange år. Hvad der kommer til at foregå på Roskilde Ring den dag (det endelig program tilgår), er noget Otto og jeg har arrangeret gennem et samspil mellem de rette instanser i kommunen, vores generøse donorer, motorsportsentusiaster og diverse andre interessenter og sponsorer. Det er dagen hvor vi afslører de ti sten, vi har fået stillet op, og det er dagen hvor min fortælling om Roskilde Ring bliver tilgængelig for alle med en smartphone. Vi åbner så at sige det virtuelle museum for offentligheden.Begge dele er selvfølgelig et besøg værd, hvis du er til gamle biler, racernostalgi, Roskilde Ring eller historisk motorsport.
onsdag den 27. maj 2015
Stjernedrys på projektet
Otto har ikke ligget på den lade side i mit fravær - det gør han jo i øvrigt sjældent - så tirsdag havde han sat denne håndfuld herrer stævne på Scandic. Desværre missede jeg selv mødet, men gruppen fik formuleret en pressemeddelelse og skudt den af til en lang række dagblade og interessenter i og omkring motorsporten. Tilmeldingerne til paradekørslen bliver flere og flere, og vi er så småt begyndt at overveje vores maksimale kapacitet - og hvad vi skal gøre, hvis vi må melde alt udsolgt.
Tilmeld dig HER!
Tilmeld dig HER!
Otto, Kevin Magnussen, Ole Vejlund, Thorkild Thyrring, Arne Riis og Ronnie Bremer (fotograf: Per Hammerich)
tirsdag den 26. maj 2015
FYI
Da der har været flere henvendelser om ruten, omfanget af kørslen og hastigheden ved arrangementet den 5. juni, kommer her en uddybende forklaring:
Man tilmelder sig først på VisitRoskilde.dk. Fredag den 5. juni kører man til grusparkeringen ved Scandic Roskilde, hvor bilerne vil være i "venteposition" indtil klokken 10:00 (skulle det blive nødvendigt, tager vi også retsbygningens parkeringsplads over for hotellet i brug). Klokken 10:00 åbner vi for paradekørslen inde på Ringen. Der vil være en "marshall" der kører forrest, og køretøjerne vil blive lukket ind i hold af 5-10 stykker afhængigt af antallet af tilmeldinger. Hastigheden bliver langsom (beklager, ITG) og forsvarlig, da vi er nødt til at tage hensyn til hunde og legende børn. Skulle underlaget være blødt den dag, eller skulle en motor sætte ud, står Landrover-klubben parat flere steder på strækningen og kan trække nødstedte fri.
Ruten bliver som tegnet her: Ind ad stien fra parkeringspladsen. Et 90 graders højresving og syd om søen (den daværende ryttergård) rundt på toppen af det gamle Pirelli-sving. Bagom det hedengangne dommertårn og op ad "langsiden", hvor publikum engang stod i tusindvis. Et 90 graders sving nord om det gamle Politiken-sving og ned ad stien, hvor man til sidst svinger venstre ind på området, hvor der er streget parkeringsbåse op. Det bliver sådan, at man kan starte sin bil og sive igen, når man vil. Det sidste stykke sti op til parkeringspladsen bliver holdt fri til samme formål.

"Alting er bare så meget større derovre"
Da jeg kiggede på bloggen i dag, kunne jeg se, at der har været en del flere besøgende de sidste par dage end ellers. Jeg skal beklage, at der ikke har været noget nyt at læse om, men jeg har været i New York de sidste to uger. Rejsens mål var egentlig et bryllup, men det har nu også været rart lige at genoplade batterierne, inden det hele går løs.
Oppe nordpå i staten New York, nærmere betegnet Saratoga Springs ligger der et lille bilmuseum, som har lidt forskelligt interessant isenkram. Det første der møder én, er en amerikansk midget-racer - med en 140 kubiktommers Ford V8-motor vel at mærke. Med en 2,3 liters motor er det vel begrænset, hvor rammende det er at kalde den "midget".
onsdag den 6. maj 2015
Så ' der åben for tilmeldinger!
Hverken Otto eller jeg selv har lyst til at spille "veteranbilspoliti", men vi ser jo så absolut helst, at de biler der melder sig til paradekørselen rundt på Ringen, har en relation til tiden/stedet/miljøet omkring Roskilde Ring. Det skal ikke forstås sådan, at biler der ikke er fra 1955-1968, ikke er velkomne. Bare din bil - eller motorcykel - leder tankerne hen på de glade, motorfascinerede årtier 50'erne, 60'erne og 70'erne. Mange af de moderne caféracere ligner jo for eksempel motorcykler fra perioden.
For 25,- kroner får du lov til at køre på Roskilde Ring (én omgang i paradekørselen), og et synligt bevis (klistermærket), til at sætte på din bil - det er vist billigere end en træningsaften dengang banen eksisterede. Hvis du vil være sikker på at få plads, skal du tilmelde dig via VisitRoskildes hjemmeside. Skulle der være ledige pladser, vil det også være muligt at købe billet "i døren".
Tænk desuden lidt over, om din bil/MC har en sjov historie. Dem samler vi ind i dagene op til, så vores konferencier Per kan fortælle lidt om bilerne undervejs.
Altså: prisen er for ét køretøj i paradekørsel og et klistermærke. Kommer du i bil kun for at kigge på, er der gratis adgang - men kan købe klistermærket til samme pris. Vel mødt!

fredag den 17. april 2015
"Kommer du tit her?"
Rygtet vil vide, at verdens mest fortærskede scorereplik engang havde en overmand. Jeg selv har aldrig rigtigt kunne bruge den med overbevisning, men i 60'erne og 70'erne hørte man den åbenbart tit. Faktisk sagde Ole Vejlund, da vi afslørede den første sten, at "Jeg har kørt på Roskilde Ring", eller bare "Jeg har kørt på Ringen" var så brugt en scorereplik i det københavnske natteliv, at hvis man samlede alle de påståede kørere - kunne de ikke være i Tivoli!
Men det var dengang. Nu får du selv muligheden for - helt sandfærdigt - at blære dig med, at du har kørt på Ringen. Grundlovsdag i år hvor Ringen ville være fyldt 60, har vi fået arrangeret, at man kan køre en tur Ringen rundt med sin veteranbil, og tilmed få et bevis til at sætte på bilen. Det kræver bare, at man tilmelder sig gennem VisitRoskilde - en tilmelding der bliver åbnet for inden månedens udgang, og bliver udførligt beskrevet her, så stay tuned...

Den efterhånden velkendte grafik fra de første år, kan nu komme i ruden på din veteranbil
onsdag den 1. april 2015
Vi præsenterer: Sprechstallmeisteren!
Vi arbejder på højtryk her i de sidste måneder op til indvielsen, og i sidste uge fik vi en aftale på plads med historiefortælleren Per Hammerich. Han er mand med mange talenter, og især hans foredrag om H.C. Andersen er meget populære. Nu kommer Grundlovsdag i år ikke til at handle om vilde svaner eller Klods-Hans, men Per har også et forhold til Roskilde Ring. Tilbage i 60'erne passede han tanken i ryttergården, og var også assisterende svingdommer ved flere løb dernede, så vi har fået den helt rigtige ceremonimester til dagen. Allerede efter et par minutters samtale stod det klart, at Per er en uudtømmelig kilde af røverhistorier om ræs og Roskilde Ring.
Du kan læse mere om ham Per på hans hjemmeside
mandag den 30. marts 2015
Jubilæumsløbets officielle plakat
Med en meget vellykket parafrase over åbningsløbets gamle plakat er folkene bag Roskilde Rings jubilæumsløb klar til at gå i de trykte medier. Desværre kan man (endnu) ikke købe plakaten på løbets officielle hjemmeside, meeeen mon ikke den snart kan leveres? Jeg skal i hvert fald ha' én!
onsdag den 25. marts 2015
Ræs på havnen
Der har været skønne gamle biler på havnen hver torsdag hele sommeren, men det var godt nok lidt af en bombe der ramte Roskilde her i weekenden! Trofaste læsere af bloggen her vil vide, at jeg allerede sjette juni sidste år efterlyste et motorløb, der kunne markere Ringens fødsesldag i år (Se eventuelt Racerfeberen raser videre i Roskilde! ). "Mine bønner er blevet hørt" fristes man til at sige. Indlægget dengang blev skrevet på baggrund af offentliggørelsen af sidste års Racing Festival. Men de to ting har intet med hinanden at gøre. Copenhagen Historic Grand Prix og den nye supermagt i dansk motorsport, ASK Hedeland, er gået sammen om at markere Roskilde Rings 60 års fødselsdag med et løb nede omkring havnen. Der kommer nok hverken rugbrød eller HY'er til løbene, men det gør der jo alligevel hver torsdag resten af sommeren.
Der er i skrivende stund kun pressemeddelelsen på løbets egen hjemmeside - men mon ikke man bør følge den nøje. Ellers skal både Roskilde Avis og Dagbladet nok bringe nyhederne
Der er i skrivende stund kun pressemeddelelsen på løbets egen hjemmeside - men mon ikke man bør følge den nøje. Ellers skal både Roskilde Avis og Dagbladet nok bringe nyhederne
Jeg har tyvstjålet billedet, men hvis du kan li' det, kan det købes af VisitRoskilde her
søndag den 22. marts 2015
Ringen rundt igen-igen
Mandag den 30. er det tid til at strække benene igen. Syd for Banen har spurgt, om jeg ville gå turen fra sidste sommer med dem - og det har jeg naturligvis sagt ja til. Så hvis du er blandt de få, der endnu ikke har hørt mit bud på, hvordan man kan fortælle Roskilde Rings historie i en kulturhistorisk sammenhæng, skal du være mere end velkommen til at møde op ved stenen på Søndre Ringvej.
Mandag den 30. marts klokken 19:00
Syd for Banens plakat
tirsdag den 17. marts 2015
Automobil Sports Klubben Hedeland er en realitet
Det var en ren formsag, da A.S.K. og Hedelands Motorklub i torsdags holdt ekstraordinær generalforsamling på Scandic ved Ringen. Dagsordenen var centreret om det forslag, der handlede om at sammenlægge de to klubber for at skabe én stærk motorsportsklub på Sjælland.
A.S.K. behøver vel næppe nogen introduktion her på bloggen, men hvis du ikke kender Hedelands Motorklub, er det nok fordi man i sin tid droppede "Roskilde" i navnet. Hedelands Motorklub er en klub, der opstod ud af de gamle kendinge Roskilde og Omegns Motorklub (R.O.M.) og Roskilde og Omegns Motorklub for Autmobiler (R.O.M.A.). Der ligger lidt billeder fra mødet på Hedelands Motorklubs hjemmeside
Jeg synes i hvert fald det er fedt, at det er A.S.K.'s gamle logo man har valgt at opdatere:

Dannebrog, egeløv, laurbær og et hjerte - og "København" erstattet af "Hedeland"
søndag den 15. marts 2015
Topmøde på Scandic
Jeg tror ikke spændingen omkring en 5. juni har været så stor, siden Monrad, Grundtvig og Orla Lehmann diskuterede den første Grundlov. I onsdags mødtes Otto og jeg med Mette fra VisitRoskilde, repræsentanter fra bestyrelsen i Syd for Banen, Scandics ledelse, Christina fra Roskilde Kommunes Park- & Vejafdeling og kulturlivet i Roskildes matriark; Marie Berthelsen. På dagsordenen var Grundlovsdag 2015 - og ikke andet. Hvad skal der ske? Hvem skal åbne ballet? Lydanlæg? Hvor mange biler og mennesker kan der håndteres? Økonomi? Hvor længe skal dagen vare?
Du kan godt sætte krydset lidt tydeligere - det bliver en klassisk køredag med anderledes grundlovstaler i år!
Du kan godt sætte krydset lidt tydeligere - det bliver en klassisk køredag med anderledes grundlovstaler i år!
mandag den 9. marts 2015
Mod mållinjen med Kevin bag rattet
Det er lige før, at Otto kan svinge med det ternede flag i forhold til finansieringen af sten nummer 10. For at sætte turboen på, har vi oprettet en mailadresse, som du kan skrive til, hvis du vil være med til at finansiere den sidste sten - og samtidig score et unikt stykke racingkunst til kontoret/slyngelstuen/garagen/baren! Carsten Christiansen (også kendt som BugattiArt) har tegnet Kevin med tuschpen og fået det overført til lærred - hvorefter Kevin selv har signeret det. Det måler 140x110 centimeter og er rammet ind .
Så hvis du har en plads, hvor du kan hænge Danmarks næste Formel 1-navn op samtidig med, at du støtter vores projekt på Roskilde Ring, så skriv en mail med dit bud! Adressen er:
Så hvis du har en plads, hvor du kan hænge Danmarks næste Formel 1-navn op samtidig med, at du støtter vores projekt på Roskilde Ring, så skriv en mail med dit bud! Adressen er:
roskildering.auktion@gmail.com
Husk at følge Kevin klokken 0500 på 3+ søndag morgen
mandag den 9. februar 2015
Sæt kryds i kalenderen 5. juni!
Forleden var Otto og jeg (igen) til møde med kommunens Park- og Vejafdeling. Vi skulle snakke lidt om ideer til Ringens 60-års fødselsdag og indvielsen af vores projekt på Grundlovsdag. Da dagen i forvejen er "Klassisk køredag", bliver det nok ikke det store problem at få et pænt fremmøde af flotte gamle biler, men der måtte jo gerne ske lidt mere. Noget der forenede Ringens fortid med dens nutid og fremtid. Altså noget mere end motorsport, og noget mere end gamle (racer)biler. Trial? BMX? Gokarts? En mulighed for reelt at køre på Roskilde Ring (som den er NU selvfølgelig)? Søen kunne måske også inddrages på en måde? Ideerne var mange, og heldigvis var der ikke én Christina fra Park & Vej skød ned - så der skulle være basis for et brag af fødselsdag når Ringen fylder 60! Så sæt et kryds i kalenderen:
Grundlovsdag, fredag den 5. juni 2015
torsdag den 5. februar 2015
I øvrigt mener jeg...
...at det kun kan gå for langsomt med at få Kever tilbage i Formel 1! Det er muligt, at Marussia er et af feltets dårligste hold, og at de skal have dispensation til at køre med motorer fra sidste år og så videre og så videre og .. så .. videre. Men det ER bare sjovere at følge, når vi har en roskildenser bag rattet i én af bilerne! Tiderne hvor folk kørte rundt med "Claus Borre ud af Formel 1!"som klistermærker på bilen, kunne passende blive fulgt op med et sticker i den her stil:
fredag den 23. januar 2015
En aften med vennerne
Der var flere end 100 gæster til Steen og Vagns hyggeaften på hotel Scandic i forgårs. Roskilde Rings Venner tiltrak en broget flok, der både talte borgmesteren (med hendes kæreste), Thorkild Thyrring og en håndfuld gamle kørere fra Sverige - og interessen for Ringen synes at vokse dag for dag.
Temaet var Formel-vognene, og C. C. åbnede ballet med en bred gennemgang af "how it came to be". Aftenen vil dog nok især blive husket for duetten mellem Ole Vejlund og Carsten Frimodt, der leverede et foredrag udover det sædvanlige. Arrangørerne havde lidt for (u)ambitiøst sat tre kvarter af til de to racersportsnørder og det, Ole selv kaldte "...en form for ekstemporal stand-up". Og de leverede til fulde - i syv kvarter.
Jeg havde hevet min lillebror med som fotograf, og min gamle studiekammerat Jæwer var efterhånden ved at være så nysgerrig på, hvad det der med Ringen går ud på, at han også havde lagt vejen forbi. Sidstnævnte interesser sig ikke det fjerneste for motorsport, og brormands interesse er også noget begrænset, men begge hulkede af grin, da Ole beskrev et billede af en forulykket - men fuldstændig uskadt - Jørgen Ellekær på Roskilde Ring. På billedet ligger Ellekærs formel-vogn i vejsiden, og han selv står i "rabatten" og kigger til højre efter de andre vogne i feltet. Ole konstaterede tørt, at sikkerheden var noget helt andet dengang og fulgte op med "Hvad laver Ellekær dér? Han kigger endda den forkerte vej - jeg mener, han er jo ikke clairvoyant, manden var møbelhandler!"

torsdag den 22. januar 2015
Roskilde Ring lever!
"Roskilde Ring lever" stod der på forsiden af Dagbladet Roskilde her til eftermiddag. Og selvom jeg ikke er sikker på, at Jørgen Hedetoft føler sig korrekt citeret i artiklen - Jørgen har leveret smalfilm han selv har optaget på Ringen til vores projekt - er jeg sikker på, at han også hyggede sig på Scandic. Det tror jeg alle gjorde. Klik på billederne - eller læs onlineudgaven her
![]() |
søndag den 18. januar 2015
To hurtige til Kevin - intet til CHGP
Det kan vel dårligt overraske nogen, at Kever tog priserne som "Årets Bilsports-kører" og "Årets Banesports-kører" til Dansk Motorsport Award forleden. Jeg ved ikke hvor meget det betyder for ham (der ER vel strengt taget tale om at slå det indlysende fast), men han optrådte som sædvanligt høfligt og ydmygt ved prisoverrækkelserne.
Desværre blev Copenhagen Historic Grand Prix forbigået, og prisen for årets motorsportsevent gik deres kollegaer i smilets by. Jeg var desværre hverken i Århus eller Købehavn til de respektive arrangementer, og det her indlæg har i bund og grund intet med projektet på Ringen at gøre.
Udover at man på plakaten for CHGP kan finde ASK's logo, der ligner sig selv efter fem årtier.

tirsdag den 13. januar 2015
Støt Copenhagen Historic Grand Prix
- om ikke andet så fordi de laver nogle fede plakater, der leder tankerne hen på de kendte fra Ringen! Det er i elvte time gået op for mig, at man kan stemme på Copenhagen Historic Grand Prix, som "Årets Motorsport Event"! Hvis ikke du HAR gjort det, bør du gøre det nu - showet er i morgen.
Stemmesedlen finder du HER!
Stemmesedlen finder du HER!
lørdag den 10. januar 2015
***Ny svarfrist for nytårstaffel***
Uvist af hvilke årsager har Vagn i dag valgt et billede af Louis de Funés til at gøre opmærksom på, at arrangementet på Scandic har fået ny svarfrist. Jeg kan nu godt li' det. "Undskyld vi flygter" og "Det rabler for rabbineren" var to af mine yndlingsfilm da jeg var dreng, og i dag ligger de vel stadig på en top 10 over de bedste (og eneste) franske film jeg har set - men hvad de har med Ringen at gøre, skal jeg lige huske at spørge Vagn om, næste gang vi snakker sammen. Den nye svarfrist er:
ONSDAG DEN 14. JANUAR
Der er over 50 tilmeldt, og det lyder allerede som om det bliver en succes. Du kan tilmelde dig via Facebook-gruppen "Roskilde Ring", eller ved at indbetale direkte til Scandic på reg.: 9541/konto.: 8999694, eller ved at ringe til Steen på telefon: 56142082søndag den 28. december 2014
Bag(h)jul på Ringen
Jeg har brugt juledagene på at skrive et par jobansøgninger, og som jeg efterhånden har gjort et par gange, laver jeg en lille video og sender med. Så kan folk se lidt om hvem jeg er, og hvad jeg bruger min (fri)tid på. Da der faldt sne første juledag, synes jeg det kunne være sjovt at bruge video fra Ringen, hvor der også lå sne, til at beskrive projektet her. Jeg er faldet over den her video fra 1969 hvor Helsingør Motorklub kører rally på den sneklædte - og lukkede - Roskilde Ring.
lørdag den 20. december 2014
....8, 9.....
Selvom løvfaldet og det våde græs spillede os et puds i torsdags, kom to sten mere (heraf den næstsidste) sikkert på plads. Dansteins lastvogn viste sig at være for tung til underlaget og satte sig tungt til rette i Ringens bløde græstæppe. Selvom vi fik rykket den lidt med dens egen kran og slæbetov, måtte vi sande, at den ikke kunne komme fri ved egen hjælp - vi måtte vente på autohjælp. De fleste opgaver løser sig, når bare man har det rigtige værktøj, og lastvognen kunne vende næsen mod Jyderup lidt over middag.
Sten nummer otte - doneret af Niels Avlund Frandsen
Sten nummer ni - doneret af rallykøreren Tim Svanholt
mandag den 15. december 2014
Nytårstaffel på Scandic
Forleden fik jeg en snak med Vagn om den - tilsyneladende stadig - voksende interesse for Ringen. Vagn er administrator på Facebook-gruppen "Roskilde Ring", som i skrivende stund har imponerende 994 medlemmer og som vel nok når de 1000 medlemmer inden jul. Vagn har selv startet gruppen, udelukkende for at dele billeder, minder og røverhistorier fra de mest omtalte 1400 meter asfalt i Roskildes historie. Vi snakkede lidt om, hvor fascinationen kommer fra lige nu, og dvælede ved den manglende interesse omkring Ringens 50-års fødselsdag. Fødselsdagen lå måske for tæt på Roskilde Museums særudstilling om Ringen i 2002, som måske igen lå så kort tid (i bevidstheden) efter markeringen af 25-året for lukningen, at interessen ligesom var "opbrugt i de år".
Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere.
Jeg tør godt påstå, at interessen for Roskilde Ring er større lige nu, end den har været i MEGET lang tid. I år er der over 3500 der har lagt vejen forbi bloggen her, små 1000 der har valgt at følge gruppen på Facebook og heldigvis en halv snes gavmilde donorer, der har betalt for de sten, vi næsten er færdige med at stille op ude på Ringen. Syd for Banen, MG-Klubben, Vindinge Kulturcenter og en seniorklub i østbyen har inden for den sidste måned kontaktet mig for at høre om, jeg ville komme og fortælle om Ringen. Jeg har stolt takket ja til alle invitationerne og er altså engageret på en månedlig basis hele foråret.
En gruppering (tør man foreslå forening?) der kalder sig "Roskilde Rings Venner" er skudt op og holder deres første møde på hotel Scandic onsdag den 21. januar 2015. Det bliver en hyggelig aften med en bid brød, gamle filmklip og masser af motorsportshistorie. Ole Vejlund, C. C. Hansen og jeg selv skal fortælle. Meld dig til inden den 7. januar!

torsdag den 11. december 2014
McLarsen - moderne motorsport par excellence
Jeg får tit skudt skoene, at jeg synes at alting var bedre i gamle dage. Og selvom jeg er forsvarsløs når snakken falder på rapmusik, serviceniveauet i detailbranchen, vejret og fjernsynsprogrammerne, er det nemt nok at tilbagevise. Jeg synes ikke ALT var bedre i gamle dage – jeg behøver bare sige internet, lokummer, GPS, telefoner og priser på flybilletter. Og selvom jeg ikke er gammel nok til at huske Formel 1-løb, før de blev multimillionforetagender må jeg sige, at med det kendskab jeg har fået til motorløb, var dét meget bedre i gamle dage. Dengang motorløb ikke var et kapløb mellem klodens dyreste reklamesøjler, dengang ”energidrik” var synonym med Cirkel Kaffe eller Coca Cola, og ikke et brand med to teams i motorsportens kongeklasse. Dengang det var bilfabrikanterne der konkurrerede med hinanden, sideløbende med fighterne i cockpittet. Det ville være naivt at tilføje ”dengang penge ikke styrede alting”, men så dengang talent tilsyneladende vejede tungere end det gør i dag...
Abonner på:
Opslag (Atom)