Tilmeldimg til 2024

Tilmelding til Ringen Rundt 2024 åbner 1. april !

 Og du kan tilmelde dit historiske køretøj HER!

mandag den 9. december 2013

Hvad er et virtuelt museum?

Virtuelle museer er et meget vidt begreb. I begrebets ordrette betydning ligger, at det er et museum, der ikke rigtigt er et museum - et museum uden vægge. Flere steder støder man på formuleringer som ”et museum uden sted og rum”, men ordet ”virtuelt” antyder mere eller mindre direkte, at det handler om informationsteknologi. I dette tilfælde er der ikke tale om et museum uden rum, men et samspil mellem det rum der i dag er Roskilde Ring og så de gamle film, der engang blev optaget på samme område.

Man kan flere steder på området stadig se konturerne af baneforløbet. Vores idé går ud på at opstille nogle kampesten  med QR-koder på de mest oplagte steder, så kan folk scanne QR-koden og afspille en film fra dengang det var en motorbane - optaget præcis samme sted. På den måde får "historiens vingesus" en hjælpende hånd.

 
Billedet her er fra Ringen i dag med fotomanipulation af, hvordan vores kampesten med QR-koder kunne se ud.

 
Billedet er fra sommeren 1955 (der er ikke asfalt på banen). Man kan tydeligt se hvor søen er i dag, og man kan se Ringparken i det fjerne. Meningen er, at man står ved kampestenen, scanner QR-koden mens man kigger sig omkring - og kigger så på sin skærm, for at se hvordan der så ud for over 50 år siden...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar